Klubmagasin Tæt på FHK (1) - Flipbook - Page 2
SUSET AF SAMMENHOLD
Velkommen til den første udgave af FHK Klubmagasinet.
Klubben består af mennesker. Af fællesskab. Af engagement. Af store oplevelser og
små øjeblikke i hallerne hver eneste uge. Fra de yngste spillere i ungdomsafdelingen
til akademiet, kvindeholdet, ligaholdet, trænere, ledere, frivillige, forældre, sponsorer
og fans. Alle er med til at skabe FHK og det, vi kalder suset af sammenhold.
Derfor er vi også stolte af at kunne præsentere den allerførste udgave af FHK
Klubmagasinet. Et magasin for hele klubben.
Det har været vigtigt for os, at magasinet afspejler det fællesskab, som Fredericia
Håndboldklub bygger på.
I magasinet kan du møde profiler fra forskellige dele af klubben, få indblik i
hverdagen i FHK og læse historier fra både ungdomsafdelingen, akademiet og senior.
Vi håber, at klubmagasinet kan være med til at styrke følelsen af fællesskab og give et
endnu større indblik i alt det, der foregår i og omkring klubben.
God læselyst – og tak for opbakningen til Fredericia Håndboldklub.
TÆT PÅ FHK | SIDE 2
FORORD