Klubmagasin Tæt på FHK okt 26 - Flipbook - Page 33
Hun havde stadig følelsen af at
være en del af fællesskabet,
selvom det var på en anden måde
end før:
»Det var fedt, at der var plads til
at jeg kunne sige ˮDet kan jeg
ikke, men jeg vil stadig gerne
være med omkring holdetˮ. Bare
det at være med uden at de
regnede for meget med mig, det
betød meget.«
For Jeanette var kontakten til
mennesker omkring klubben også
vigtig under sygdomsforløbet.
»Der var flere, der skrev til mig.
Der var også nogen, jeg mødtes
med. Men generelt var folk gode
til at spørge ind til mig og de ville
gerne have opdateringer på,
hvordan det gik hos mig. Jeg
følte, jeg blev mødt med enorm
omsorg og det var rart.«
Da hun vendte retur som frivillig,
fik det også stor betydning at
komme
ud
blandt
andre
mennesker.
»Det betød rigtig meget. Dels det
at komme hjemmefra. Dels at jeg
havde jo snakket med klubben
om det og sagt, at det kan godt
være, at jeg ikke er der 100%,
men jeg vil være så tæt på 100%,
som jeg overhovedet kan være,
når jeg er her. Jeg vil gerne være
her, fordi det betød rigtig meget
for mig at komme hjemmefra og
komme ud igen blandt andre.«
For Carina kunne en håndboldkamp give en tiltrængt pause.
»Ret tidligt i mit forløb var vi
afsted til ligakamp. Jeg kunne
mærke, at det fællesskab der er i
hallen under en kamp, det havde
jeg lige brug for. Den pause du
føler, du får, når du er afsted,
fordi du bare bliver blæst bagover
af støj og larm. Det slukker lidt for
den anden larm, som du kæmper
med i hverdagen.«
TÆT PÅ FHK | SIDE 33
»Jeg stod med en følelse af at
blive rummet i det man står i. Det
gør bare en kæmpe forskel. Jeg
har været træner i mange år og
har oplevet andre stå i sygdom,
dødsfald, skilsmisser osv., som
virkelig skulle rummes og det er
der bare plads til. Det gør en
kæmpe forskel og betød også
meget for mig, da jeg begyndte at
være klar til at komme tilbage.«
