Klubmagasin Tæt på FHK okt 26 - Flipbook - Page 31
Både Carina og Jeanette valgte at
være
åbne
omkring
deres
sygdom hele vejen igennem.
For Carina havde det ikke mindst
betydning i forhold til børnene,
som fortsat havde deres hverdag
og håndbold i FHK.
»Det var vigtigt for dem at
komme i hallen til kampe og
træning. Jeg tror faktisk det
betød meget for mine børn, at der
var en transparens omkring min
sygdom og at jeg ikke gik og
gemte mig.«
Hallen blev et sted, hvor der var
plads til, at familien stod i en svær
situation og give et pusterum.
Særligt hendes søn brugte
håndbolden som et frirum.
»Det var tydeligt, at de stod i en
svær periode og der var plads til
at komme i hallen, når man havde
en dum dag og de var presset på
det. Dengang var det min søn, der
kom her mest og han var en
dreng, så han brugte helt klart
hallen som frirum.«
Jeanette valgte at dele sit
sygdomsforløb på sociale medier.
For hende handlede åbenheden
både om at holde mennesker
omkring sig orienteret og om at
give andre den viden, hun selv
havde manglet.
»Jeg har jo selv opdaget knuden,
den er ikke opdaget ved en
screening og jeg synes det er et
vigtigt budskab at dele, at man
skal undersøge sig selv. Men
også at man selvfølgelig skal tage
imod de screeninger man får fra
det offentlige.«
Undervejs fandt hun samtidig ud
af, hvor meget et kræftforløb kan
indebære ud over de ting, hun på
forhånd kendte til.
»Jeg tænkte ˮNå men jeg får
kvalme, jeg taber håret og så
bliver jeg skidt tilpasˮ. Men det er
jo ikke bare det. Der følger bare
så mange andre ting med både
fysisk og psykisk. Sådan noget
som senfølger havde jeg aldrig
hørt om førend jeg selv var inde i
forløbet.«
TÆT PÅ FHK | SIDE 31
ÅBENHED BLEV VIGTIG
