Klubmagasin Tæt på FHK okt 26 - Flipbook - Page 2
SUSET AF SAMMENHOLD
Velkommen til endnu en udgave af FHK Klubmagasinet
En ny håndboldsæson er godt i gang, og endnu en gang er der masser af liv og
aktivitet i og omkring Fredericia Håndboldklub. Både på og uden for banen bliver der
hver eneste uge skabt oplevelser, udvikling og fællesskab på tværs af hele klubben.
I denne udgave tager vi dig igen med rundt i klubben og giver et indblik i hverdagen,
aktiviteterne og de mange mennesker, der hver dag er en del af fællesskabet i FHK.
Vi ser tilbage på sæsonstarten hos både vores ligaherrer og 1. divisionskvinder,
sætter fokus på udviklingen i ungdomsafdelingen og kommer tættere på de
mennesker, der hver dag bidrager til klubbens fællesskab.
Vi ser også tilbage på Lyserød Lørdag og Søndag, hvor hele klubben stod sammen
om at sætte fokus på brystkræft og samle ind til Kræftens Bekæmpelses Støt
Brysterne-kampagne. En weekend, der på mange måder viste, hvad fællesskabet i
FHK kan, når spillere, trænere, frivillige, forældre og samarbejdspartnere løfter i flok.
Vi håber, at du vil tage godt imod denne udgave.
God læselyst – og tak, fordi du er en del af FHK-fællesskabet.
TÆT PÅ FHK | SIDE 2
FORORD