Klubmagasin Tæt på FHK (1) - Flipbook - Page 30
TÆT PÅ FHK | SIDE 30
SPONSOR
der fik den heller ikke for lidt på
konfetti. Hele arenaen var smurt
ind i guld, det så helt vanvittigt
ud. Og jeg var jo kommet til at
sige, at JyskService sagtens kunne
møde ind dagen efter og tage
oprydningen. Jeg havde bare ikke
i min vildeste fantasi forestillet
mig, at det ville være så vildt. Vi
troede jo vi bare lige skulle feje
lidt konfetti væk, men hallen var
smurt ind i en blanding af
konfetti, harpiks, champagne og
øl. Kosten kunne ikke trækkes
over halgulvet, så vi endte med at
bruge
6
medarbejdere
i
sammenlagt 93,5 timer. Det var
noget af en omgang.«
TROMMERNE FYLDER MEGET PÅ KAMPDAGE
Men tjansen som trommeslager
gør også, at sponsoratet ikke
udnyttes til fulde. Tværtimod, så
føler Frank ikke, at han har tid til
at netværke, som han normalt
ville, med de andre sponsorer på
kampdage - trommen venter jo:
»Jeg kunne nok sagtens få mere
ud af sponsoratet. Vi er jo med til
spisningen i ADP Lounge inden
kampen, men så snart træneren
har været på og talt om dagens
kamp, så bevæger jeg mig ned
i hallen og trommer. Jeg går højt
op i at være der i god tid, så
indløbsbørnene
også
får
trommernes opbakning.« siger
han og fortsætter:
»Så det er ret begrænset, hvor
meget jeg når at få ud af
netværket i lounge. Der bruger
jeg så FHK Bizz til netværks-delen.
Men på kampdage er jeg her som
Tromme-Frank - ikke Frank fra
JyskService. Det er også sådan, de
kender mig her i hallen.«