Klubmagasin Tæt på FHK (1) - Flipbook - Page 20
René kom til på sin egen måde —
lidt mere omvejen rundt. En
bekendt, han kendte fra arbejdet,
spurgte ham to gange, om han
ikke ville hjælpe til. Første gang
sagde han nej. Han var stadig på
arbejdsmarkedet, og timingen var
ikke den rette. Anden gang
overvejede han det lidt længere.
»Anden gang tænkte jeg, pyt,
hvorfor ikke, og så er jeg blevet
bidt af det siden,« siger han med
et lille grin.
Det var ikke mere end det — og
alligevel blev det til en vane, og
vanen blev til noget han holder
af. Inden hver kamp lægger han
gulvreklamer og lysreklamer ud
og samler dem igen når fløjten
lyder, og indimellem rykker han
til hvor der mangler hænder. »Det
er lidt af hvert, og det er meget
hyggeligt,« siger han.
Det betyder rigtig, rigtig meget
at der er nogen at snakke med,
og at man ved, man har noget,
man skal gøre.
TIL DEM, DER OVERVEJER DET
Bliver de spurgt, om de vil
anbefale andre at melde sig som
frivillige, svarer begge ja — uden
tøven.
René peger på det, der hele tiden
har været sværest at forklare,
men som alligevel har siddet fast
gennem samtalen: Fællesskabet.
Birgit holder det enkelt. En
interesse for håndbold hjælper,
og man skal kunne lide at møde
mennesker.
»Hvis
man
er
pensionist og keder sig lidt
derhjemme, er det en god måde
at komme afsted på. Det er dejligt
at have noget at gå op i,« siger
hun.
Det
der
opstår
mellem
mennesker, som ikke kendte
hinanden i forvejen, men som
uge efter uge mødes om den
samme opgave. »Der kommer et
rigtig godt kammeratskab ud af
det,« nikker han.
TÆT PÅ FHK | SIDE 20
FRIVILLIGE
