Klubmagasin Tæt på FHK (1) - Flipbook - Page 19
Ledighed og restitution er ikke
altid det samme som hvile. Det
ved de fleste, der har prøvet det.
Birgit kendte i hvert fald
forskellen. Månederne i sygemeldingen havde en særlig
tyngde, ikke den fysiske, men den
anden slags, den der sætter sig i
maven, når dagene begynder at
ligne hinanden for meget.
»Jeg følte, at der ikke var nogen,
der havde brug for mig. At jeg
ingenting udrettede.«
Så læste hun et sted at FHK
manglede frivillige. Hun tog ud i
hallen, fortalte om sine år i
billetsalget hos DSB, og de tog
imod hende. Siden august 2019
har hun stået der, kamp efter
kamp.
ET STED AT HØRE TIL
I dag sidder Birgit primært i
billetsalget. Ikke fordi der er så
mange, der køber billet i døren
mere - det meste sker online men der er andre opgaver, og
frem for alt er der mennesker.
»Man får et forhold til dem, fordi
det er de samme, der kommer
hver eneste gang, og når kampen
starter, er mine arbejdsopgaver
egentlig slut, så kan jeg se
håndbold samtidig. Det er jo alle
tiders,« smiler hun.
Sporten er én ting. Men det, der
virkelig holder hende fast, er
noget mere lavpraktisk og mere
grundlæggende på én gang,
nemlig fornemmelsen af at have
et sted at høre til. Noget at stå op
til, noget der venter. »Det betyder
rigtig, rigtig meget at der er
nogen at snakke med, og at man
ved, man har noget, man skal
gøre.«
TÆT PÅ FHK | SIDE 19
FRIVILLIGE
